ADGANGSKONTROL
Smidig adgang til autoriserede personer
Med adgangskontrol beskytter du nemt døre til specifikke områder, samtidig med du sikrer smidig adgang til autoriserede personer.
Let at administrere
Et adgangskontrolsystem er brugervenligt og administreres let med nøglebrikker, kort eller nøgler. Hos J.T. Låse har vi mange års erfaring med adgangskontrol, så vi har den nødvendige know-how til at hjælpe dig med at øge sikkerheden i din virksomhed.
Øget sikkerhedskontrol
Med et adgangskontrolsystem opnår du fuld kontrol med bevægelser i virksomheden. Via en brugervenlig grænseflade kan du løbende tidsstyre og ændre adgangsrettigheder. Du behøver derfor ikke bekymre dig om dyre cylinderudskiftninger eller løbende udgifter i forbindelse med hovednøgler på afveje. Mister en medarbejder eller andre en nøgle, kan du hurtigt spærre den og bestille en ny. På denne måde beskytter du ejendommen og forhindrer samtidig, at uvedkommende får adgang til dine lokaler.
Du bestemmer selv sikkerhedsniveauet og hvorledes adgangen til lokalerne skal foregå, dette kan bl.a. gøres via adgangskort eller med supplerende pinkode.
Til arbejdspladser, boligforeninger, hoteller m.m.
Elektronisk adgangskontrol anvendes især på arbejdspladser, hvor forskellige medarbejdere har brug for forskellige rettigheder. Og med adgangskontrol har du hele tiden overblik over, hvem der færdes i virksomheden samt hvor og hvornår.
Ved udskiftning af medarbejdere kan du omgående oprette, ændre eller slette tilladelser. Dette kan ikke alene være gavnligt i firmaer, men også i boligforeninger eller på hoteller, hvor der ses stor udskiftning blandt brugere af systemet.
Meget mere end blot adgangskontrol
Nogle adgangskontrolsystemer er i dag designet til at kunne bruges til andet end bare sikkerhed. Disse kan fx integreres med mødebooking, elevatorstyring, belysning og sågar kantineordninger. De moderne systemer er meget brugervenlige, da de kan styres fra forskellige platforme som fx computere, tablets og smartphones.
Adgangskontrol kan ligeledes kombineres med videoovervågning for at give et samlet billede af, hvem der færdes hvor og hvornår. Den kan også integreres med alarmsystemer, så der automatisk reageres på uautoriserede forsøg på adgang.
I moderne løsninger ses desuden en kobling med IT-systemer, så både fysiske og digitale adgange styres centralt.
Vi rådgiver dig grundigt
At erhverve adgangskontrol er ikke noget, du bare lige gør. Det er vigtigt, du har styr på dit konkrete behov samt specifikke ønsker til systemet, da du gerne skulle ende op med en langtidsholdbar løsning, du kan være glad for i mange år.
Hos J.T. Låse og Sikring er rådgivningsfasen vigtigst af alt, og vi sørger for at spørge grundigt ind, hvorefter vi præsenterer dig for de forskellige systemer. På den måde kan du være helt sikker på, du har det rette grundlag til at træffe det rigtige valg.
Vi uddannes løbende
Vores sikringsmontører uddannes løbende, så de er opdateret indenfor nyeste teknikker og trends på markedet. Derfor kan du altid være sikker på, at intet overlades til tilfældigheder, når vi skal hjælpe dig med adgangskontrol.
Og vi er naturligvis medlem af Låsesmedeforeningen
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller overvejer du at etablere adgangskontrol, så få et uforpligtende besøg af en af vores professionelle sikringsteknikere.
Du kan kontakte os på 7022 1180, eller du kan sende os en mail her.
FAQ
Adgangskontrol er en elektronisk løsning til styring af, hvem der må få adgang til bestemte døre og områder. Det er særligt relevant for virksomheder, boligforeninger og andre ejendomme, hvor mange personer skal have forskellige adgangsrettigheder. I stedet for at administrere traditionelle nøgler kan adgangen styres centralt og tilpasses den enkelte bruger.
Et mistet adgangsmedie kan spærres i systemet, så det ikke længere kan bruges til at opnå adgang. Dermed undgår man som udgangspunkt at skulle udskifte låsecylindre, eller omlægge et mekanisk låsesystem, alene på grund af en bortkommen nøgle.
En ny brik eller et nyt kort kan efterfølgende oprettes med de nødvendige adgangsrettigheder.
Ja, adgangskontrollen kan tilpasses, så den enkelte medarbejder kun har adgang til de områder, der er relevante for vedkommendes arbejde.
Rettighederne kan variere mellem kontorer, lagre, teknikrum og andre afgrænsede områder. De kan desuden ændres, når medarbejderens funktion eller behov ændrer sig.
Ja, elektronisk adgangskontrol gør det muligt at tidsstyre adgangsrettigheder. Medarbejdere, leverandører eller andre brugere kan få adgang til bestemte områder inden for et fastsat tidsrum.
Det giver virksomheden mulighed for at styre både, hvem der har adgang, hvor og hvornår adgangen gælder.
Afhængigt af det valgte system kan adgangskontrollen registrere hændelser og dermed give et bedre overblik over brugen af de sikrede adgangspunkter.
Det kan være relevant, hvis virksomheden har behov for at undersøge en konkret hændelse eller føre kontrol med adgangen til særligt sikrede områder. Den konkrete logning og anvendelse af oplysninger skal naturligvis ske inden for gældende regler om persondata.
Ja, adgangskontrol kan indgå som en del af en samlet sikringsløsning og kan typisk integreres fx med alarm og videoovervågning.
En integration kan gøre det lettere at lokalisere uautoriserede adgangsforsøg samt skabe et mere samlet overblik over sikkerheden i ejendommen.
Det er blandt andet vigtigt at afklare, hvilke døre der skal sikres, hvor mange personer der skal bruge systemet, hvilke adgangsniveauer der er behov for, og hvordan systemet skal administreres.
Derudover bør man overveje eventuelle krav til tidsstyring, logning og integration med andre sikringssystemer. JT Låse & Sikring gennemgår behovene og rådgiver om en løsning, der passer til behovet og den konkrete ejendom.
Det afhænger af den valgte løsning, men et vigtigt element i projekteringen er at tage højde for virksomhedens fremtidige behov. Et system bør kunne håndtere flere brugere, flere døre eller nye områder senere.
Derfor bør både det aktuelle behov og forventede ændringer indgå, når adgangskontrollen dimensioneres.