ADGANGSKONTROL

Smidig adgang til autoriserede personer

Med adgangskontrol beskytter du nemt døre til specifikke områder, samtidig med du sikrer smidig adgang til autoriserede personer.

Let at administrere

Et adgangskontrolsystem er brugervenligt og administreres let med nøglebrikker, kort eller nøgler. Hos J.T. Låse har vi mange års erfaring med adgangskontrol, så vi har den nødvendige know-how til at hjælpe dig med at øge sikkerheden i din virksomhed.

Øget sikkerhedskontrol

Med et adgangskontrolsystem opnår du fuld kontrol med bevægelser i virksomheden. Via en brugervenlig grænseflade kan du løbende tidsstyre og ændre adgangsrettigheder. Du behøver derfor ikke bekymre dig om dyre cylinderudskiftninger eller løbende udgifter i forbindelse med hovednøgler på afveje. Mister en medarbejder eller andre en nøgle, kan du hurtigt spærre den og bestille en ny. På denne måde beskytter du ejendommen og forhindrer samtidig, at uvedkommende får adgang til dine lokaler. 

Du bestemmer selv sikkerhedsniveauet og hvorledes adgangen til lokalerne skal foregå, dette kan bl.a. gøres via adgangskort eller med supplerende pinkode.

Til arbejdspladser, boligforeninger, hoteller m.m.

Elektronisk adgangskontrol anvendes især på arbejdspladser, hvor forskellige medarbejdere har brug for forskellige rettigheder. Og med adgangskontrol har du hele tiden overblik over, hvem der færdes i virksomheden samt hvor og hvornår.

Ved udskiftning af medarbejdere kan du omgående oprette, ændre eller slette tilladelser. Dette kan ikke alene være gavnligt i firmaer, men også i boligforeninger eller på hoteller, hvor der ses stor udskiftning blandt brugere af systemet.

Meget mere end blot adgangskontrol

Nogle adgangskontrolsystemer er i dag designet til at kunne bruges til andet end bare sikkerhed. Disse kan fx integreres med mødebooking, alarmer, elevatorstyring, belysning og sågar kantineordninger. De moderne systemer er meget brugervenlige, da de kan styres fra forskellige platforme som fx computere, tablets og smartphones.

Vi rådgiver dig grundigt

At erhverve adgangskontrol er ikke noget, du bare lige gør. Det er vigtigt, du har styr på dit konkrete behov samt specifikke ønsker til systemet, da du gerne skulle ende op med en langtidsholdbar løsning, du kan være glad for i mange år.

Hos J.T. Låse og Sikring er rådgivningsfasen vigtigst af alt, og vi sørger for at spørge grundigt ind, hvorefter vi præsenterer dig for de forskellige systemer. På den måde kan du være helt sikker på, du har det rette grundlag til at træffe det rigtige valg.

Vi uddannes løbende

Vores sikringsmontører uddannes løbende, så de er opdateret indenfor nyeste teknikker og trends på markedet. Derfor kan du altid være sikker på, at intet overlades til tilfældigheder, når vi skal hjælpe dig med adgangskontrol.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller overvejer du at etablere adgangskontrol, så få et uforpligtende besøg af en af vores professionelle sikringsteknikere. Du kan kontakte os på 7022 1180, eller du kan sende os en mail her.